DALBO A/S | Bindeballevej 69 | DK-7183 Randbøl
+45 75 88 35 00

DALBO A/S

Specialist i jordbearbejdning

DALBO A/S er specialist i redskaber til jordbearbejdning. Vi udvikler og producerer således et ganske stort sortiment af redskaber til tromling, stubbearbejdning, pakning og såbedstilberedning. Med andre ord jordbearbejdningsredskaber af enhver art, dog med undtagelse af plove.

65 års erfaring

Maskinfabriken DALBO A/S blev grundlagt i 1948 af Henry Pedersen. I 1950´erne specialiserede virksomheden sig i produktion af landbrugsvogne, men man fandt dog hurtigt ud af, at der skulle et større volumen til. Derfor begyndte DALBO produktion af tromler til landbruget, hvor muligheden for masseproduktion var til stede. Denne beslutning viste sig at være rigtig, idet tromler siden da har drevet udviklingen hos DALBO. Vi er således i dag blandt Europas 3 førende udbydere af tromler til den moderne landmand/maskinstation.

Udviklet produktsortiment

I 1968 blev virksomheden overtaget af grundlæggerens søn Kaj Pedersen. Efterspørgslen udviklede sig til stadighed gunstigt, og produkterne blev distribueret hos et stigende antal grossister og forhandlere. I løbet af 1970´erne udviklede DALBO, efter inspiration fra Tyskland, et omfangsrigt sortiment af jordpakkere til bugsering efter ploven. Denne produktgruppe er løbende blevet videreudviklet, så vi i dag har et komplet program af pakkere til ploven samt en bred gruppe af frontpakkere.

DALBO var med fra starten på Agromek-udstillingen, der første gang fandt sted i 1974. Navnlig med afsæt i denne udstilling fik man op gennem 70´erne og 80´erne en lang række kontakter til potentielle distributører og landmand i udlandet. Den stigende afsætning i udlandet (primært Europa), har givet en række brugbare input til DALBO´s produktudvikling. På opfordring fra Frankrig besluttede man således i 1990 at kaste sig over en ny produktgruppe, nemlig stubredskaber. I løbet af de forgangne 13 år er det gennem en målrettet indsats lykkedes os, at blive en betydelig leverandør af stubharver og tallerkenharver.

Den rivende udvikling de seneste år indenfor reduceret jordbearbejdning har haft stor indflydelse på vores produktudvikling. I den forbindelse har implementering af såteknik været er naturlig del. DALBO kan således tilbyde en række af vore mest populære redskaber til stubbearbejdning med integreret såmaskine. Det kan i den forbindelse nævnes, at DALBO i 2002 fik tildelt Agromek-prisen for en sådan kombination med begrundelsen ”meget stor grad af fleksibilitet og særdeles lave sliddelsomkostninger”.

Tro på fremtiden

I de skønne omgivelser ved Bindeballe beskæftiger DALBO A/S ca. 70 personer. Virksomheden er således en vigtig arbejdsplads i nærmiljøet. Begreber som pålidelighed og fleksibilitet er nøgleord hos DALBO. Vi sætter en ære i, at levere en vare, vi kan være stolte af og har tillid til.

Ca. 15% af maskinerne sælges i Danmark, mens ca. 85% eksporteres. Det er vores hensigt forsat at udvikle produktprogrammet, så det imødekommer kundernes behov. På den måde vil DALBO også i fremtiden være en stærk medspiller i tidens agerbrug. Ligeledes vil vi øge vores aktivitet på eksportmarkederne. I øjeblikket er fokus især rettet mod Østeuropa, men også visse oversøiske markeder er i stor bevægelse.

Kontakt DALBO
Du er velkommen til at kontakte os på telefon
75 88 35 00, eller via formularen herunder:
Vælg her:
*
Navn:
*
E-mail:
*
Telefon:
*
Evt. besked:
 

DALBO A/S

Bindeballevej 69
DK 7183 Randbøl
+45 75 88 35 00
+45 75 88 31 57
info@dalboagro.com
 
Carsten Jensen
Adm.direktør
cje@dalboagro.com 
Knud Jepsen
Salg
+45 40 75 45 05
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Dalbo | Bindeballevej 69 | 7183 Randbøl | Tlf.: +45 75883500